• Jón Sigurðsson
    Jón Sigurðsson

Jón Sigurðsson

Jón Sigurðsson blev født den 17. juni 1811 i Hrafnseyri ved Arnarfjörður. Hans forældre var Sigurður Jónsson, præst på Hrafnseyri og hans hustru Þórdís Jónsdóttir. Jón flyttede hjemmefra 18 år gammel og studerede og arbejdede i Reykjavík i nogle år. Han var godt 20 år gammel da han rejste til København for at studere ved Universitetet. Samtidig med studierne havde han forskelligt arbejde og dyrkede sine interesser, blandt andet udgivelsen af tidsskriftet Ný félagsrit (Nye Foreningsskrifter). Jón blev medlem af det genoprettede Alting i året 1845 hvor han rejste til Island efter 12 års ophold i Danmark. Han var altingsmedlem fra 1845–1879 og boede da i Island medens Altinget varede, men i disse år blev Altinget kaldt sammen hvert andet år og varede i seks uger. Jón var fra begyndelsen tingets fortaler og det meste af tiden altingsformand. Jón var en nøgleperson i Islændingenes selvstændighedskamp og arbejdede for den, hvad enten han var i Island eller i Danmark. Jón boede i København fra han rejste dertil som studerende i året 1833 og indtil han døde.